Ingeborg Christensdatter
1733 - 1811

Christen Lassen
ca 1692 - 1763
Ane Rasmusdatter
ca 1687 - 1749
Anders Hansen Skrædder
1725 - 1813
Ingeborg Christensdatter
1733 - 1811
Vielse: 2. maj 1756 Simmerbølle, Svendborg Amt
6 børn døbt i Simmerbølle, Svendborg Amt
Hans Andersen Døbt: 5. december 1756
Begravet: 16. januar 1757
Rasmus Andersen Døbt: 1. august 1758
Død: 24. december 1813 Simmerbølle
Anne Cathrine Andersdatter Døbt: 22. juli 1759
Død: 5. april 1845 Longelse
Hans Andersen Døbt: 16. januar 1763
Død: 28. september 1828 Tranekær
Christen Lassen Andersen Døbt: december 1766
Død: er ikke eftervist
Marie Elisabeth Andersdatter Døbt: 26. februar 1775
Død: er ikke eftervist

Lykkes tip-tipoldefar Anders Hansen Skrædder fandt vi frem til efter et større detektivarbejde, men så manglede vi at finde frem til hvem der var Lykkes tip-tipoldemor. 

Det var heldigvis ikke så svært, for der kunne vi støtte os til folketællingen i Simmerbølle i 1787. I denne folketælling var den 63-årige husmand og skrædder Anders Hansen Skræder gift med den  54-årige Ingeborg Christensdatter, så der var stor sandsynlighed for, at vi havde fundet frem til moderen til Lykkes tipoldefar Hans Andersen, som var født i 1763. Og det var hende, der var mor til Hans -  fordi: 

Ingeborg og Anders Hansen Skrædder blev gift i maj 1756. Ved deres vielse i Simmerbølle står der i kirkebogen:
Dom: 1me p: Epiph: troloved ieg Anders Hansen til Ingeborre Christensd: og fremstillede sig som forlovere Fæstemøens Fader Christen Lassen og Lars Pedersen begge af Cimmerbølle
Copulerede Dom: 2de p: Pascha 1756

Ingeborg blev født i Simmerbølle i juli 1733. Ved hendes dåb står der i kirkebogen:
Dom: 8te post Trinit: Er Christen Ladsens Datter af Cimmerbølle døbt og kaldet Ingeborg, Mogens Hansen …?? Kone af Skrøbeløf holdt hende til Daaben, Test: Mads Lollisgaard, Hans Knud, Peder Christens, Rasmus Skrædder, Knud Kocks Kone alle af Cimmerbølle 

Ingeborg og Anders fik 6 børn. Heraf voksede de 5 børn op, og disse 5 har vi skrevet lidt om på Anders Hansen Skrædders side 

Ingeborg døde ved juletid 1811. Ved hendes begravelse står der i kirkebogen i Simmerbølle:
Den 26de Dec: blev begravet Fattiglem Ingeborg Skræders over 80 Aar Gl. En brav gl Kone, der i nogle og 50 Aar havde levet i Egteskab med endnu levende gl Anders Skrædder, og efter alle Vidnesbÿrd ført et christeligt Levnet og et kjerligt Egteskab – Hun døde af Alderdom

Anders døde 1½ år senere, 88½ år gammel

Rapporter: Person - Familie - Aner - Efterkommere - Grund

Ingeborg Christensdatter var Lykkes tip-tipoldemor og boede i Simmerbølle

Simmerbølle kirke

Det er ikke meget vi ved om Ingeborgs forældre og hendes broder Rasmus, men her er der lidt om dem:

Christen Lassen, der var skomager, fæstede et hus med jord i Simmerbølle den 13. januar 1724 efter afdøde Erik Eriksen

I juni samme år blev sønnen Rasmus døbt

Ingeborg blev født i juli 1733

Rasmus overtog husfæstet efter sin far den 23. november 1749, og herefter har vi ikke kunnet følge Rasmus

I december samme år døde Christen Lassens kone (Ingeborgs mor) Ane Rasmusdatter, 62 år gammel

I arveskiftet efter hende er nævnt hendes efterlevende mand Christen Lassen og de 2 børn, Rasmus og Ingeborg

Det næste vi har fundet om Christen Lassen var et skifte efter Johanne Christensdatter, hvis efterlevende mand var Christen Lassen Skomager

Christen blev i februar 1750 trolovet med Johanne Christensdatter og de blev gift den 6. maj samme år

Christen var 58 år ved giftermålet og Johanne var 66 år, så der der kom ingen børn efter dem

Johanne døde allerede 5 år efter vielsen

Christen Lassen døde i februar 1763, 71 år gammel

- Sidens top - Forsiden