Jacob Rasmussen Brun
ca 1684 - 1730

Rasmus -

Jacob Rasmussen Brun
ca 1684 - 1730
Karen Rasmusdatter
ca 1689 - 1737
Vielse: 22. oktober 1714 i Humble, Svendborg Amt
5 børn døbt i Humble, Svendborg Amt
Maren Jacobsdatter Døbt 4. februar 1717
Begravet 6. februar 1719
Rasmus Jacobsen Døbt 30. juli 1719
Begravet 17. september 1719
Maren Jacobsdatter Døbt 21. december 1721
Begravet 23. august 1776 Bøstrup
Jørgen Jacobsen Døbt 11. juni 1726
Begravet 27. september 1726
Anna Jacobsdatter Døbt 18. januar 1728
Død: er ikke eftervist

Ved Lykkes tip-tip-tip-tipoldemor Maren Jacobsdatter dåb står der i kirkebogen, at hun var datter af Jacob Brun i Helsned 

Det er ikke muligt at eftervise Jacob Bruns dåb, for han blev født og døbt før end der foreligger kirkebog. Men ved sin begravelse i november 1730, var han 46 år gammel, så han er formodentlig født i 1684

I juli 1714 blev Jacob trolovet med Karen Rasmussen. I kirkebogen i Humble står der:
Den 23. Julÿ trol: Jacob Brun i Helsned og Karen Rasmusd:
Forlover Fæstemøens Stiffader Jørgen Drost i Hesselberg

Jacob og Karen blev gift 3 måneder senere og i ovennævnte kirkebog står der:
Den 22. octobr: copul: Jacob Brun i Helsned og Karen Rasmusd:

Jacob Brun og Karen Rasmusdatter fik 5 børn, heraf døde de 3 som små 

Jacob Rasmussen Brun døde i november 1730. Ved hans begravelse i Humble står der i kirkebogen:
Den 21. Nov: begr: Jacob Rasmussen Brun i Hesselberg, gl: - 46 aar

7 måneder senere blev hans enke gift med Mads Madsen. De nåede dog kun at få 6 år sammen før hun døde 48 år gammel i juni 1737

Lidt om de 2 børn der voksede op:

Maren fra 1721 var Lykkes tip-tip-tip-tipoldemor og har sin egen side

Anna fra 1728 har vi ikke kunnet følge med sikkerhed, men vi har fundet en Anna, der muligvis er 'vores' Anna, nemlig Anna Jacobsdatter i Kædeby gift med Peder Madsen i juni 1765. Den eneste søn vi har fundet efter parret blev døbt Jacob Pedersen Brun. Annas far hed Jacob Rasmussen Brun. Peder Madsen døde i oktober 1797, 73½ år gammel og Anna døde i marts 1807, 80 år gammel

Rapporter: Person - Familie - Aner - Efterkommere - Grund

Jacob Rasmussen Brun var Lykkes tip-tip-tip-tip-tipoldefar og boede i en periode i Helsned og derefter i Hesselbjerg på Sydlangeland

På dette kort fra 1780 ses Helsned i den øverste markering og Hesselbjerg i den nederste

Kort over Langeland 1595

Mon ikke det har været hårdt at opretholde livet i Hesselbjerg?

Af Jacob og Karens børn døde 3 ud af 5 inden de var fyldt 2 år

Jacob døde 46 år gammel, Karen døde 48 år gammel og Karens 2. mand Mads døde knapt 48 år gammel

Kirken i Humble, hvorfra de alle sammen blev begravede

Døbefonden i Humble kirke

- Sidens top - Forsiden