Lykke Mathilde Sørensen
1911 - 2000

Marius Ingeman Hansen
1872 - 1943
Thilda Sofie Andersdotter
1871 - 1955
Claus Hansen
1839 - 1923
Ane Marie Hansen 1842 - 1924 August Andersson 1839 - ???? Ingrid Maria
1844 - 1889

Hans Anders Harald Sørensen
1911-1988
Lykke Mathilde Hansen
1911 - 2000
gift 27. april 1943 i Nykøbing Sj., Holbæk Amt
1 barn døbt i Nykøbing Sj., Holbæk Amt
x

Lykke blev født i Tullebølle sogn på Langeland i juli 1911. I kirkebogen står:

Født: 1911 4 Juli, Lidsemose, Tullebølle Sogn, Langelands Nørre Herred
Lykke Mathilde Hansen
Forældre:
Husmand Marius Ingemann Hansen og Hustru Thilda Sophia Svensdatter. 40 Aar. I Lidsemose. Viede i Tullebølle Sogn 26. April 1896
Døbt: 1911 29. Oktober, Sognepræst E. Kiær i Tullebølle i Kirken
Faddere:
Greve Alexander Ahlefeldt Lauervig paa Blegholm; Husmand Kristian Klausen Jakobsen og Hustru Gertrud Marie Hansen i Tullebølle. Barnets Fader.

Navnet 'Lykke' var inspireret af en af greve Alexander Ahlefeldt Lauervigs datter Lykke Ahlefeldt Lauervig, som var født i 1880.

Lykke var den næst yngste af en børneflok på 8.

Lykke blev konfirmeret i Tullebølle i oktober 1925 medens familien boede i Lykkeby.

I april 1943 blev Lykke gift med Harald i Nykøbing Sj. I kirkebogen står der:


Vielse i Nykøbing Sj. 27. april 1943.
Lysning bestilt 28/3, fandt sted 4/4 i Nykøbing Kirke + til borgerlig myndighed.
Vidner: Brudgommens Fader og Plejer Peter Nielsen, Nykøbing Sjæll.
Ugift Landbrugsmedhjælper Hans Anders Harald Sørensen i Nykøbing. Født i Nykøbing 28/11 1911. Søn af Landpostbud Laurits Kristian Sørensen og Hustru Jensine Jeppesen
Ugift Husassistent Lykke Mathilde Hansen i Nykøbing. Født i Tullebølle Sogn Svendborg Amt 4/7 1911. Datter af Husmand Marius Ingemann Hansen og Hustru Thilda Sophie Svensdatter.

Lykke levede i Nykøbing i omkring 60 år. Hun døde i marts 2000 og blev bisat på assistens kirkegård i Nykøbing samme sted som henes mand.


Lykke glemte trods de mange år i Nykøbing ikke sin tid på og tilknytning til Langeland. I mange år abonnerede hun på Langeland Avis for at holde sig orienteret om, hvad der skete på øen. Men på et tidspunkt var der ikke længere rigtigt noget lokalstof, der havde hendes interesse, så ophørte det abonnement og herefter fulgte hun med ved sine besøg på Langeland.

Medens hendes søskende på Langeland levede besøgte hun så godt som hvert år familien på øen. I flere år holdt hun og Harald en uges ferie på Langeland, hvor de boede hos hendes yngre søster Klara og hendes familie i Illebølle.

På billedet ses fra højre: hendes søster Klara, datteren Erna, hunden Rolf, sønnen Verner og hendes mand Poul.

Sidste gang Lykke var på Langeland var i sommeren 1999, da hun besøgte sine søskendes børn og så de steder, hvor hun færdes og boede som ung.

Rapporter: Person - Familie - Aner - Efterkommere - Grund





Lykke var hjemme hos forældrene indtil de solgte gården i Lykkeby og de købte et hus i Tullebølle.

Lykke hjalp til med pasning af bedriften og i de senere op til foråret 1940, hvor hendes yngste søster blev gift, var Lykke og Klara de to piger, der hjalp forældrne med landbruget.

Lykke rejste efter salget af gården til sin søster Marie i Nykøbing. Her fik hun arbejde på Sindssygehospitalet som køkkenpige.

Marie, som var gift med plejer på Sindssygehospitalet Peter Nielsen, boede i et hus på Rørvigvej i Nykøbing. På den modsatte side af Rørvigvej lå Lauers Nielsens landbrug, hvor tjenestekarlen hed Harald.

Der har nok været nogen trafik over Rørvigvej, for i april 1943 blev Harald og Lykke gift i Nykøbing og senere på året blev deres søn født.

Harald og Lykke fik en lejlighed på 1. sal på Havnegade 14 i Nykøbing, hvor de boede indtil 1959, da de overtog huset på Havnegade 13 efter Haralds mor.

I de første år af ægteskabet arbejde Lykke som hushjælp på Hov Vig. Senere havde hun i en del år arbejde på De gamles Hjem i Nykøbing. Det var et arbejde hvor hun mødte på mange forskellige tider. 

Da de på Amtssygehuset søgte hjælp i køkkenet på mandsafdelingen, fik hun arbejder der.

Da arbejdet på Amtssygehuset senere blev omlagt og køkkenerne på afdelingerne nedlagt, fik Lykke arbejde som hjemmehjælper i kommunen.

Dette arbejde havde hun sideløbende med lidt rengøringsarbejde på et sagførerkontor og til sidst også 'privat hjemmehjælp' for en af de personer, hun var kommet hos som hjemmehjælper for kommunen.

Efter Haralds død i 1988 blev hun boende på Havnegade 13. Her passede hun hus og have indtil sin død.

- Sidens top - Forsiden