Anne Olsdatter
1719 - 1797

Ole Larsen
ca 1670 - 1745
Margrethe Nielsdatter
ca 1674 - 1758
Lars - Niels
-

Søren Olsen
1716 - 1777
Anne Olsdatter
1719 - 1797
gift 22. april 1742 i Ølstykke, Frederiksborg Amt
16 børn døbt i Ølstykke, Frederiksborg Amt
Christen Sørensen Døbt 5. august 1742
Død: er ikke eftervist 
Bodil Sørensdatter Døbt 8. oktober 1743
Død 4. april 1822 Ølstykke
Kirsten Sørensdatter Døbt 11. oktober 1744
Død 24. december 1824 Ølstykke
Ole Sørensen Døbt 7. august 1746
Død: er ikke eftervist 
Anne Sørensdatter Døbt 16. juli 1747
Død: er ikke eftervist
Dødfødt Begravet 16. juli 1747
Ole Sørensen Døbt 14. september 1749
Død 27. april 1837 Ølstykke
Ane Sørensdatter Døbt 12. september 1751
Begravet 16. september 1764
Lars Sørensen Døbt 29. juli 1753
Død 6. juli 1830 Stenløse
Peder Sørensen Døbt 6. januar 1755
Begravet 16. februar 1755
Margrethe Sørensdatter Døbt 26. december 1755
Begravet 8. januar 1809 Ølstykke
Karen Sørensdatter Døbt 23. oktober 1757
Død 5. december 1824 Ølstykke
Dorthe Sørensdatter Døbt 24. maj 1759
Død: er ikke eftervist
Peder Sørensen Døbt 28. september 1760
Begravet 16. september 1764
Jens Sørensen Døbt 18. april 1762
Begravet 24. maj 1767
Niels Sørensen Døbt 17. november 1765
Død 13. maj 1851 Ølstykke

Anne Olsdatter, der blev mor til 16 børn, blev født i august 1719. Af kirkebogen i Ølstykke fremgår det, at hun blev døbt den 20. august:
Dmca 11 post Trinit. er Anne, Oluf Larsens Datter af Udleire blefven døbt; Præstekonen bar hende; Faddere, Søren Larsen, Peder Larsen, Niels Nielsen, Bodild Hougaard og Gundell Nielsdatter

Hendes navn fandt vi frem til ved giftermålet med Søren Olsen den 22. april 1742. Der står meget kortfattet i kirkebogen i Ølstykke: 

Dmca Cantate bleve Søren Olsen og Anne Olsdatter af Udlejre copulerede

Fra hun blev gift, 23 år gammel, i 1742 og til det sidste bar blev født 1765 var det gået 23 år, og hun var blevet 46 år gammel. Vil du vide mere om hvad, der skete med børnene, så se siden om Søren Olsen

På trods af de mange barnefødsler opnåede Anne at blive 78 år gammel før hun døde og blev begravet kort før jul 1797. I kirkebogen i Ølstykke står der:

Den 22 December blev Grdmand af Udl. Ole Sørensens Moder begr. Gl. 78 Aar.

Her vil vi fortælle lidt om barsel og overtro i forbindelse med den:

Rundt omkring i landet ved man, at der har ligget nogle store sten, hvor børn, hvis de ønskede sig en lillebror eller en lillesøster, kunne gå hen og ofre en fedtemad, for at få sit ønske opfyldt.

Om dette ritual har virket ved vi ikke, men et fakta var det, at børn var velkomne, for landbruget kunne bruge mange hænder på dette tidspunkt.

Om Søren Olsen har været ude ved stenen og ofre, eller om han var bekendt med hvordan børn kom til verden, ved vi heller ikke, Søren var i praksis enebarn, han fik godt nok to søstre, men de døde tidligt. Derimod kom Anne fra en børnerig familie, så hun har måske kunnet fortælle ham et eller andet. Forplantningens mysterie har nok ikke været ukendt for hendes familie. Man levede jo tæt dengang, og hun havde mange søskende. 

Der var forskellige ting den vordende mor skulle tage sig i agt for under svangerskabet, blandt andet skulle hun passe på ikke at kigge igennem en revne, for så ville barnet bare blive skeløjet, og hun måtte heller ikke drikke af en skåret kop, for så ville barnet få hareskår.

Når fødslen først var overstået, så var det om at få barnet døbt hurtigst muligt, for indtil det var døbt, var det hedning. Der var mange fortællinger om hvordan de underjordiske ombyttede deres børn med nyfødte børn. Men man kunne forhindre ombytning ved at lægge stål i barnets vugge, for stål var virksomt mod troldtøj.

Imedens barselskonen holdt sengen bragte naboer og venner mad til huset i en barselpotte. Det kunne være suppe, grød eller gule ærter. Også ved barselsgildet kom de inviterede gæster selv med maden.

Også barselskonen var stærkt udsat for farer. Lige som  barnet blev hun regnet for hedensk efter fødslen og måtte tage mange forholdsregler for ikke at blive skadet eller skade andre. Da barselskonen blev betragtet som uren efter fødslen, skulle hun renses inden hun skulle i kirke første gang, dette skete ved, at hun skulle træde over ild, når hun forlod hjemmet 

Ved det første kirkegangsbesøg efter fødslen blev hun modtaget i kirkedøren  af præsten, der ledte hende ind i kirken og på den måde nyindførte hende i menigheden.

Barnet:

Det nyfødte barn blev svøbt. Det vil sige at det blev iført en dragt der bestod af en hue med bindebånd, trøje, svøb, ble og liste. Læg især mærke til svøb og liste, for dem blev børnene trillet ind i fra fødder til skuldre, så de kom til at ligne små mumier. Børnene lå i svøb til de var ca. 1 år gamle.

Når børnen så kom ud af svøbet, skulle de lære at gå, dette skete i en gangvogn og for at de ikke skulle komme galt af sted, når de havde forladt gangvognen, fik de en faldhat på til beskyttelse af hovedet.

I øvrigt så gik småbørn ens klædt indtil de var 4-5 år gamle. Både drenge og piger gik i skørter, og det var kun småting som farver og besætninger på huerne der markerede, om det beskørtede væsen var en dreng eller en pige

Dåben:

Der var mange ting der skulle tages højde for ved dåben, for at det skulle gå barnet godt fremover. 

Man skulle gå rask til og fra kirke, for så ville barnet kunne blive hurtig i sin færd.
Græd barnet under dåben fik det en god røst. Blev der døbt flere børn samtidig, skulle man passe på at stå med drengebørnene på døbefondens højre side og pigebørnene på den venstre. Hvis ikke man gjorde det, så ville pigerne få skæg senere hen.

Det gjaldt om at få barnet døbt hurtigst muligt efter fødslen. Det var sjældent at barnets mor kom med i kirken ved barnedåben, for hun var uren efter fødslen og indtil hun havde haft sin kirkegang (det vil sige at hun blev introduceret, hvilket ofte skete 6 uger efter fødslen). For at sørge for at barnets forplejning under gudstjenesten, måtte man invitere en gæst med, der kunne give det die, hvis det blev nødvendigt.
   


Anne Olsdatter var Helgas tip-tip-tipoldemor

Anne og hendes mand Søren fik i alt 16 børn sammen, så hun har prøvet nedenstående adskellige gange

Her er en lille "tegneserie" om barsel med videre:


Barselskone

Besøgende 

Barselspotte

Vugge

Svøbelsesbarn.

Dette barn er godt nok ikke af bondestanden, men piller man elefantordenen og andet pynt af, så var svøbet det samme for alle børn

Når barnet ikke længere var i svøb, skulle det lære at gå i en gangstol

og når det forlod gangstolen fik det "styrthjelm" på for at beskytte hovedet

Faldhat

Barselskvinden afhentes i våbenhuset af præsten, for at blive introduceret til menigheden igen 

Anne og Søren var flittige besøgende i Ølstykke kirke

Præsten der døbte de fleste af Annes børn hed Jochum Frederik Joachimsen Zarth. Han var præst i Ølstykke i perioden 1744-1769

Stregtegning af Ølstykke præstegård og kirke

- Sidens top - Forsiden