Jørgen Hansen
1734 - 1812

Hans Jensen
1703 - 1779
Giertrud Jørgensdatter
ca 1701 - 1781
Jens Jensen
ca 1656 - 1725
Kirsten Andreasdatter ca 1664 - 1736 Jørgen -

Jørgen Hansen
1734 - 1812
Birthe Larsdatter
1739 - 1784
gift 30. september 1764 i Stenløse, Frederiksborg Amt
7 børn døbt i Stenløse, Frederiksborg Amt
Mette Jørgensdatter Døbt 4. april 1765
Død 25. december 1856 Stenløse
Kirsten Jørgensdatter Døbt 17. maj 1767
Begravet 1. januar 1770
Lars Jørgensen Døbt 26. september 1769
Død: er ikke eftervist 
Laurids Jørgensen Døbt 25. august 1771
Død: er ikke eftervist 
Karen Jørgensdatter Døbt 22. januar 1775
Død 5. maj 1852 Snostrup
Birte Jørgensdatter Døbt 30 apr 1780
Død 15 jan 1813 Stenløse
Giertrud Jørgensdatter Døbt 21. marts 1784
Død 10. maj 1840 Stenløse

Da Helgas tip-tipoldemor Mette Jørgensdatter blev døbt så vi, at hendes far var bomand Jørgen Hansen i Søsum

Jørgen Hansen var født i december 1733. Ved hans dåb den 1. januar 1734 står der i kirkebogen i Ølstykke:

Fest: Circumcio: Christi blef Hans Jensen Skræders barn af Svedstrup døbt og kaldet Jørgen. Præstekonen bar ham. Faddere: Andreas Jensen i Ølstycke, Anders Nielsen, Jonas Baltarsen, Sidse Niels Olsens, Else Jonsdatter alle af Svedstrup

Den ene fadder var Andreas Jensen i Ølstykke, barnets farbror

Den 30. september 1764 blev Jørgen gift med Birthe Larsdatter. Ved deres vielse i Stenløse står der i kirkebogen:

Trolovede: 1764 Dom 6 p Pash – Viede 1764 Dom: 15
Jørgen Hans:, Hans Jens: Boemands Søn i Steenløse, kommen til Lars Moensens Gaard i Søes: og Birthe Larsdatter, afg Lars Moensens Datter 

Jørgen og Birthe fik 7 børn i årene 1765 til 1784. 

Birthe døde kort efter fødslen af datteren Giertrud i marts 1784, 44 år gammel.

Herefter sad Jørgen tilbage med en gård der skulle passes og 6 børn i alderen 0 til 19 år.

Den 23. januar 1785 blev Jørgen gift med den 31 år yngre Karen Povelsdatter, datter af Povel Andreasen og Anna Sørensdatter på Fluebjerggård i Søsum. Ved vielsen i Stenløse står der i kirkebogen:

Trolovede: 15 Dec – Viede Dom. Septuag
Jørgen Hansen i Søsum og Pigen Karen Povelsdatter ibid

Jørgen og Karen fik 2 sønner i årene 1785 og 1786, der begge døde som spæde

Karen døde kort efter fødslen af den sidste søn i september 1786, 21 år gammel

Den 9. november 1786 blev Jørgen gift med den 30 år yngre Inger Mortensdatter, der var datter af sognefoged og gårdmand Morten Larsen på Konehøj i Søsum og bror til Helgas tip-tipoldefar Hans Larsen på Pudebjerg i Søsum. Ved Jørgens og Ingers vielse i Stenløse står der i kirkebogen:

Trolovede Fredag d: 20 Oct: 1786 – Torsdag 9 Nov: 1786 copulerede
Enkemand Jørgen Hansen og Pigen Inger Mortensdatter af Søesum.
Forlovere: Peder Michelsen, hendes Stiffader og Jens Hansen, hans Broder

Lidt om forloverne: Peder Michelsen var gårdmand på Konehøj i Søsum, og gift med Ingers stedmoder og Jens Hansen var gårdmand på Klodgård i Stenløse og bror til brudgommen

Jørgen og Inger fik 5 børn i årene 1787 til 1795. Det sidste barn var dødfødt, og denne fødsel overlevede Inger ikke. Hun døde i maj 1795, 32 år gammel, og blev begravet sammen med det dødfødte barn 

Den 26. juni 1796 blev Jørgen gift med Ingers lillesøster Marie, der var 35 år yngre end ham. Ved deres vielse i Stenløse står der i kirkebogen:

Fredag 3. Juny 1796 blev af Søsum Grdmd Jørgen Hansen og Pigen Marie Mortensdatter trolovede og siden copulerede Dca 5. á Trinit: 26 Juny 1796.
Forlovere af Søsum ere Peder Michelsen og Peder Mogensen

Lidt om forloverne: 
Peder Michelsen var gårdmand på Konehøj i Søsum, og gift med brudens stedmoder
Peder Mogensen var gårdmand på Kabbelholm i Søsum og Helgas 2 x tipoldefar

Ægteskabet var barnløst

Jørgen døde i april 1812. Ved hans begravelse i Stenløse står der i kirkebogen:

Navn: Jørgen, alder: 78 Aar, sted: Søsum, begravet: 8 April, Grmd Jørgen Hansen i Søsum

Den 11. november 1812 blev Jørgens enke Marie gift med den 17 år yngre Ole Michelsen, der var søn af Michel Andreasen på Vejgård i Søsum. Michel var bror til Helgas 2 x tipoldemor Kirsten Andreasdatter på gården Bjellekjær i Søsum

Marie Mortensdatter døde i marts 1842, 72½ år gammel og Ole Michelsen indgik nyt ægteskab i november samme år og døde i marts 1863

Lidt om børnene fra 1. ægteskab:

Mette fra 1765 var Helgas tip-tipoldemor og har sin egen side

Kirsten fra 1767 døde knapt 3 år gammel i januar 1770

Lars fra 1769 har vi eftersøgt konfirmeret og begravet i Stenløse men uden reaultat. Lars døde formodentlig inden slutningen af august 1771, hvor hans bror Laurids blev døbt. Det tror vi fordi det var lidt 'tilfældigt' om det var navnet Lars eller navnet Laurids, der blev brugt, og det var sjældent, at der var 2 børn ved samme navn i familien, men det hændte. I de tilfælde hvor vi har set flere end et barn med samme navn, har der været en længere årrække imellem børnenes fødsel    

Laurids fra 1771 har vi fundet konfirmeret 15 år gammel i 1789, men vi har så ikke kunnet følge ham videre

Karen fra 1775 blev i november 1795 gift med Andreas Povelsen, søn af Helgas tip-tipoldefar 'unge' Povel Andersen på gården Bjellekjær i Søsum. Povel Andersen var død i april 1794 og Karen og Andreas videreførte Bjellekjær. Andreas døde i maj 1803, kun 32 år gammel. Den 1. juli samme år blev Karen gift med Jørgen Svendsen, en søn af Helgas tip-tipoldefar sognefoged og gårdmand Svend Larsen på Bakkegård i Store Rørbæk. Karen og Jørgen fortsatte på Bjellekjær indtil 1811, hvor de flyttede til Bakkegård i Store Rørbæk. Jørgen døde af 'miltsyge' i september 1845, 64 år gammel og Karen døde af 'brystvattersot' i maj 1852, 77½ år gammel

Birte fra 1780 blev i april 1799 gift med ungkarl Lars Hansen, søn af sognefoged og gårdmand Hans Larsen på Pudebjerg i Søsum Helgas tip-tipoldefar i 3 linier. Birte og Lars bosatte på et husmandssted i Søsum. Ved folketællingen i 1801 er Lars 'jordløs husmand, skomager og rytter'. Birte døde som 'afbygger Lars Hansens hustru på Søsum Mark' i januar 1813, 36 år gammel. Noget tyder på, at Lars er 'steget i graderne' fra jordløs husmand, skomager og rytter til afbygger. Lars blev i april 1813 gift med pigen Kirsten Jørgensdatter, Birtes halvsøster. Ved folketællingen i 1834 har vi fundet Lars og Kirsten på Sandhøjgård i Skenkelsø  (fortsættes under halvsøsteren Kirsten fra 1793)

Giertrud fra 1784 blev i juli 1800, 16 år gammel, gift med den 17 år ældre ungkarl og gårdmand på Barnekjærgård i Stenløse Lars Olsen. Lars døde i juli 1836, 69 år gammel og Giertrud døde i maj 1840, 55 år gammel

Lidt om børnene fra 3. ægteskab:

Bendte fra 1787 blev i 1811 i Snostrup gift med ungkarl Povl Cicilius Uldricus Andreas Olsen fra Store Rørbæk, hvor de bosatte sig på et husmandssted. Povl døde i august 1825, 41 år gammel. I april 1826 blev Bendte gift med ungkarl Jens Pedersen, der også var fra Store Rørbæk. Bendte døde 'af alderdomssvaghed' i marts 1861, 73 2/3 år gammel og Jens døde 'af brystsvaghed' i oktober 1868, 67 1/4 år gammel 

Hans fra 1789 blev nok ikke gift, for vi har fulgt ham som ungkarl indtil marts 1819, men herefter har vi ikke med sikkerhed kunnet eftervise ham

Lars fra 1791 blev i november 1816 gift med sin stedmoders og mosters anden mands lillesøster Ellen Michelsdatter. De bosatte sig på et afbyggersted i Søsum. Lars døde i maj 1883, 91 år gammel og Ellen døde i juli 1887, 95 år gammel. De har siddet på aftægt hos sønnen Jørgen Larsen fra et tidspunkt mellem 1855 og 1860

Kirsten fra 1793 blev i april 1813 gift med den 18 år ældre enkemand efter sin halvsøster Birte, Lars Hansen. Kirsten og Lars flyttede til Skenkelsø på et tidspunkt i 1816. I Skenkelsø bosatte de sig på Sandhøjgård. Engang imellem 1855 og 1860 er de kommet på aftægt hos sønnen Jørgen Larsen på Ringlebjerggård i Sundbylille. Lars døde i december 1865, 91 år gammel og Kirsten døde i oktober 1872, 80 år gammel  



Jørgen Hansen var Helgas tip-tip-tipoldefar og gårdmand på Vaarsøgård i Søsum

Jørgen var gift 4 gange.

De 3 første hustruer døde alle i forbindelse med en fødsel

Ved deres vielser var :
datteren Mette 20 år
datteren Karen 20 år
datteren Birte 19 år
datteren Giertrud 16 år
datteren Bendte 24 år
sønnen Lars 25 år
datteren Kirsten 20 år

Der skete jo ikke kun noget i Søsum i Jørgen Hansens levetid

I Frankrig 'huserede' Napoleon og han førte krig rundt om i Europa i årene 1792 til 1815

År 1808

Napoleon havde soldater stationeret flere steder i Danmark blandt andet i Roskilde knapt 20 km fra Søsum

De franske og spanske  soldater var 'sat på græs' i Danmark af Frankrigs kejser Napoleon. Muligvis skulle de bruges i et angreb på Sverige, men i modsætning til den danske konge, der så sig som kommende konge af Sverige, var kejserens planer uransagelige

Napoleons kup, hvor han indsatte sin broder Josef som konge af Spanien, førte i sommeren 1808 til, at de spanske soldater i Roskilde gjorde oprør mod de franske officerer. Det var, da de blev tvunget til at aflægge ed til Joseph Bonaparte. Det skete den 31. juli hen under aften. Asturiens 1. bataljon var opmarcheret på torvet i Roskilde og afventede besked om de nye kommandoforhold. 

Napoleons magtovertagelse i Spanien betød ikke kun, at de spanske tropper skulle aflægge ed til kong Josef, men også at de skulle stilles direkte under franskmændene. Da meddelelsen blev givet, brød mytteriet ud. 

De spanske soldater råbte: leve Spanien, død over Napoleon og ned med franskmændene og strømmede ned mod Palæet. På vejen mødte de en fransk kaptajn, der blev overfaldet og pryglet og kun slap med livet i behold, fordi en dansk officer, d’Origny (det lyder godt nok fransk), der kunne tale spansk, lagde sig imellem og fik befriet franskmanden.

Kort efter var Palæets gård fyldt af ophidsede spanske soldater, der barrikaderede den låste hoveddør og modsatte sig de danske og spanske officerers forsøg på at kalde dem til orden og få dem ud af gården.

Da det et øjeblik så ud til, at spanierne ville lystre, faldt der nogle skud, der fik de øvrige spanske styrker ude i byen at komme til stede.

Stemningen var nu stærkt ophedet. Der blev råbt og skudt (for det meste dog op i luften). To franske løjtnanter kom da løbende ind i Palægården fra porten ud mod domkirken. 

De blev straks overfaldet, og mens det lykkedes for de ene at slippe ind ad et vindue, blev den anden skudt og stukket ned af bajonetter.

Det lykkedes til sidst den spanske oberst, Delleveilleuse, at få fat på trommeslagerne og få dem til at slå generel march. 

Her virkede de militære reflekser og de spanske soldater forlod modstræbende Palæet, som de dog holdt bevogtet. Nogle andre begav sig mod København, men opgav snart. 

Stemningen var forsat spændt, og soldaterne drog omkring i byen og fyrede deres geværer af.

De danske officerer mente, at Fririon og hans stab måtte skaffes væk, og anført af amtmand Treschows søn, blev de ledt ad gangen gennem Absalonsbuen over til domkirken, hvor de holdt sig skjult til et-tiden om natten, hvor franskmændene forlod kirken ad norddøren og slap ind til hovedstaden.

I de følgende dage blev de spanske styrker afvæbnet dels af de lokale myndigheder og borgere, dels af danske tropper, der kom til byen, og spanierne blev senere anbragt i fangenskab på Gammelholm i København. Senere blev de bragt til Frankrig som krigsfanger

Spanske soldater

- Sidens top - Forsiden