Karen Sørensdatter
1757-1824

Søren Olsen
1716-1777
Anne Olsdatter
1719 - 1797
Oluf Pedersen
1686 - 1758
Karen Christensdatter ca 1675 - 1756 Ole Larsen
ca 1670 - 1745
Margrethe Nielsdatter ca 1674 - 1758

Peder Bendtsen (48) Karen Sørensdatter (49)
gift 7. oktober 1781 i Ølstykke, Frederiksborg Amt
9 børn døbt i Ølstykke, Frederiksborg Amt
Bendt Pedersen (24) Døbt 9. juni 1782
Død 24. maj 1861 Ølstykke
Bodil Pedersdatter Døbt 5. september 1784
Død 8. august 1857 Jørlunde
Søren Pedersen Døbt 29. oktober 1786
Begravet 19. november 1786
Søren Pedersen Døbt 13. januar 1788
Død 29. november 1841 Jørlunde
Niels Pedersen Døbt 29. november 1789
Begravet 17. januar 1790
Johanne Pedersdatter Døbt 16. januar 1791
Begravet 2. januar 1808
Inger Pedersdatter Født 9. juni 1794
Død 14. maj 1872 Sigerslevvester
Niels Pedersen Født 9. juni 1794
Begravet 24. januar 1796
Niels Pedersen Født 5. april 1798
Død 21. maj 1879 Dåstrup

Karen Sørensdatter var ud af en stor børneflok på gården Svanholm i Udlejre, hun var det 12. barn ud af Søren Olsens 16 børn med samme kone.

I kirkebogen fra Ølstykke 1757 står der ved Karens dåb den 23. oktober

Dom 20 p Trinit blev Søren Olsens barn af Udleire døbt og kaldet Karen. Præstekonen baar det. Faddere: Niels Olsen og Ole Jensen af Svedstrup, item Lars Pedersens og Ole Jensens hustruer af Udleire

Midt på sommeren 1781 blev Karen og Peder Bendtsen trolovede. Det fremgår ikke af kirkebogen hvornår det skete, men der står

Vi undertegnede Forlovere bevidner herved, at ville Præsten ansvarlige for, at der er ikke paa nogen af  Siderne enten i henseende til Slægtskab eller andre Ting som kan hindre Ægteskabs forening imellem Gaardmand Peder Bentsen og Pige Karen Sørensdatter begge af Udleire.
Christen Jørgensen og Olle Sørensen

Den 7. oktober 1781 blev Karen, 24 år gammel, gift med enkemand Peder Bendtsen, 38 år gammel. Hun kom således til fortsat at bo i Udlejre men nu på Peder Bendtsens gård Ørnebjerg. I Ølstykkes kirkebog står der

17. Søndag efter Trefold: bleve Gaardmd Peder Bentsen og Pige Karen Sørensdatter af Udleire ægteviede.

Efter giftermålet og indtil april 1798 fødte Karen 9 børn, heraf døde 3 som helt små og Johanne 17 år gammel. De 5 børn der blev voksne, er der fortalt lidt mere om på Peder Bendtsens side

Hendes mand Peder døde 8. september 1815. Hun fortsatte med at bo på Ørnebjerg, og formodentlig sammen med sønnen Bendt, der overtog gården senere 

Selv døde Karen 5. december 1824 og blev begravet  på kirkegården i Ølstykke. I kirkebogen står der

Død: Den 5. December, begravet: 10. December, Karen Sørensdatter, Gaardmandsenke af Udleire, alder: 67 Aar. Anmærkning: Prædiket over hende.



Karen Sørensdatter var Helgas tip-tipoldemor

Vi fandt frem til hende ved hendes giftermål med Peder Bendtsen

Ved giftermålet med Peder blev hun stedmoder til 5 børn i alderen fra 5 til 14 år

Med de 9 børn hun selv fødte samt de 5 stedbørn,fik hun med 14 børn at gøre, 2 færre end hendes mor

Karen var født i Vægtens stjernetegn, og børnene har sikkert vægtet meget i hendes liv 

Ølstykke kirke har fyldt en del i hendes liv, hun er i hvert tilfælde kommet der en del

Vi kan se, at tiden ikke har stået stille i Ølstykke. Der er kommet ur på tårnet efter Karens tid

Det er ved denne døbefond, at Karen og hendes børn er blevet døbt


Der kartes

- Sidens top - Forsiden