Svend Nielsen
???? - 1717

Niels -

Svend Nielsen
???? - 1717
Anne Larsdatter
ca 1662 - 1724
gift 31. august 1684 i Uggeløse, Frederiksborg Amt
8 børn døbt i Uggeløse, Frederiksborg Amt
Kirsten Svendsdatter Døbt 20. september 1685
Begravet 21. september 1755 Lynge
Jens Svendsen Døbt 1. januar 1688
Begravet 27. april 1690
Thore Svendsdatter Døbt 1. november 1690
Begravet 27. januar 1765 Uggeløse
Lars Svendsen Døbt 29. januar 1693
Død 13. april 1759 Slangerup
Niels Svendsen Døbt 23. februar 1696
Begravet 11. oktober 1758 Uggeløse
Jens Svendsen Døbt 5. marts 1699
Død: er ikke eftervist
Hans Svendsen Døbt 11. november 1703
Død 16. marts 1745 Slangerup
Margrethe SvendsdatterFødt: ca 1708
Begravet: 18. december 1740 Uggeløse

Da Helgas tip-tip-tip-tipoldefar Lars Svendsen blev døbt i Uggeløse kirke stod er i kirkebogen "blef døbt Sven Nielsens Søn af Vassingeret nafnlig Laurs". Det vil sige at hans far hed Svend Nielsen og boede i Vassingerød

Svend Nielsen var blevet gift med Anne Larsdatter den 31. august 1684. Om vielsen står der i kirkebogen i Uggeløse:

Dominica 14 à Trinitatis bleff Svend Nielsen och Anne Lauridsdatter aff Vassingrød viede

Svend og Anne fik 8 børn i perioden 1685 til 1708

Svend Nielsen døde i februar 1717. Om hans begravelse står der i kirkebogen i Uggeløse:

D 25. Febr. Blef begraven Svend Nielsen af Vassingrød

I november 1718 blev Anne gift med Willum Pedersen. Anne døde i oktober 1724, 62 år gammel

Lidt om børnene:

Kirsten fra 1685 blev gift to gange. Første gang 1. januar 1703 med Rasmus Olsen de fik godt 11 år sammen inden han blev begravet i oktober 1713, kun 39 år gammel.  Den 28. januar 1714 blev Kirsten gift for anden gang denne gang med Peder Olsen fra Slangerup. De bosatte sig i Lynge, hvor Kirsten døde i september 1755 og Peder i januar 1760

Jens fra 1688 døde godt 3 år gammel i april 1690

Thore fra 1690  blev i oktober 1711 gift med Peder Børgesen, en søn af Børge Pedersen Helgas tip-tip-tip-tip-tipoldefar fra Badstrup. De bosatte sig i Badstrup hvor Peder døde i maj 1761 og Thore i januar 1765

Lars fra 1693 var Helgas tip-tip-tip-tipoldefar og har sin egen side

Niels fra 1696  blev i oktober 1718 gift med Birte Sylvestdatter, en datter af Sylvest Pedersen i Vassingerød. De bosatte sig i Vassingerød, hvor Niels døde som gårdmand i oktober 1758 og Birthe 4 år senere i november 1762

Jens fra 1699 blev i juli 1718 gift med Ellen Hansdatter af Vassingrød, og herefter kan vi ikke følge dem

Hans fra 1703 giftede sig i 1730 med 'salig' Hans Gudmandsens Enke Johanne Pedersdatter i Hørup, hvor de bosatte sig, og hvor han døde som husmand i marts 1745

Margrethe fra 1708 kom efter forældrenes død til sin søster Kirsten i Lynge. Her blev hun i december 1733 gift med enkemand Christopher Danielsen fra Bastrup. Hun var hans anden men ikke sidste kone. Margrethe døde i december 1740 32 år gammel. I kolonnen til højre har vi skrevet lidt om Christopher Danielsen og hans fem ægteskaber. Trods ihærdige eftersøgninger har vi ikke kunnet finde Christopher begravet - kun hans kvinder, men han er ikke i folketællingen i 1787

Rapporter: Person - Familie - Aner - Efterkommere - Grund

Svend Nielsen var Helgas tip-tip-tip-tip-tipoldefar og boede i Vassingerød i Uggeløse sogn

Og hvor ligger så Vassingerød?

Vassingerød ligger øst for Lynge og nordvest for Farum i Nordsjælland

Vassingerød hører mærkeligt nok ikke til hverken Lynge eller Farum sogn men til Uggeløse som ligger vest for Lynge

Uggeløse kirke i solnedgang

Svend Nielsens 8 børn blev døbt i Uggeløse kirke

Ved folketællingen i 1769 godt  52 år efter Svend Nielsens død var der 571 personer i Uggeløse sogn

Ved folketællingen i 1787 var der 594, heraf boede de 142 i Vassingerød

Uggeløse kirke

Christopher Danielsen var født i Bastrup i 1704 og han var barn nr. 3 efter Daniel Pedersen og Birte Jensdatter. Daniel og Birte var blevet gift i Uggeløse den 1. januar 1699.

Christopher blev gift
1. gang i november 1729 med Karen Rasmusdatter
2. gang i december 1733 med Margrethe Svendsdatter
3. gang i oktober 1741 med Svenborg Andersdatter
4. gang i december 1746 med Giertrud Hansdatter
5. gang i oktober 1766 med Ingeborg Olsdatter

- Sidens top - Forsiden