Johanne
ca 1648 - 1717

- -

Lars Larsen
ca 1637 - 1692
Johanne
ca 1648 - 1717
Vielse: før 1670
9 børn døbt i Snostrup, Frederiksborg Amt
Lars Larsen Døbt 21. august 1670
Død: er ikke eftervist
Peder Larsen Døbt 26. januar 1673
Begravet 23. april 1679
Knud Larsen Døbt 21. marts 1675
Begravet 28. august 1675
Bodil Larsdatter Døbt 16. juli 1676
Død: 28. april 1741 Slangerup
Niels Larsen Døbt 7. juli 1680
Død: er ikke eftervist
Peder Larsen Døbt 7. juli 1680
Begravet 13. januar 1681
Kirsten Larsdatter Døbt 11. maj 1684
Begravet 7. december 1736 Snostrup
Anne Larsdatter Døbt 10. april 1687
Død: er ikke eftervist
Oluf Larsen Døbt 17. april 1690
Begravet 10. april 1692

Når det kommer til Johanne, så har vi ikke mange oplysninger, men ved sønnen Olufs begravelse i Snostrup april 1692, står der i kirkebogen:
"Den 2. Søndag efter Paaske (10/4) blef Johanne Sl. Lars Larsens Søn Oluf begrafved gl: 2 Aar – 9 dage"

Det kan ikke af kirkebogen eftervises at Lars Larsen og Johanne blev gift, men foruden oplysningen om hendes navn ved sønnens begravelse har vi også fundet Johanne Lars Larsens som fadder flere gange ved barnedåb i Snostrup kirke. Lars Larsen blev begravet i januar 1692 og en søn døde i april samme år.

Da Johanne har siddet tilbage med små børn efter Lars Larsens død, blev hun sikkert gift igen, og vi fandt i kirkebogen i Snostrup 28. maj 1693 denne vielse

 
Dom. Exaudi blef Laurits Andersen oc Johane Olufsd: viede

Den eneste Johanne vi har fundet gift i Snostrup kort tid efter, at Lars Larsen var død, er Johanne - datter af Oluf, så Lars Larsen har nok været gift med Johanne Olufsdatter

Vi har ikke fundet børn i ægteskabet med Laurits Andersen, men Johanne var da også 45 år gammel, da hun blev gift anden gang 

Johanne Olufsdatter døde 69 år gammel i 1717 og blev begravet den 30. marts i Snostrup


Fes 3 Paschate Laurits Andersens hustru af Store Rørbeck
som betalt for Klockerne 1 ? gl: 69 Aar

Laurits Andersen blev begravet 27. marts året efter 

Johannes børn med Lars Larsen har vi skrevet lidt om på hans side 



Johanne var Helgas tip-tip-tip-tip-tipoldemor.

Hun er muligvis kommet til Snostrup sogn, da hun blev gift med Lars Larsen 


Der arbejdes med karterne

Johanne nåede sandsynligvis at se, de 5 børn der voksede op, blive gift og bosætte sig

Skulle hun besøge Niels skulle hun ud på en tur på godt 14 km, enten til fods eller med hestevogn. Hvis det var med hestevogn ville turen tage mellem 1 - 1½ time, eller 2½ - 3 timer med 'Apostelenes heste'


Der har nok været fest, når de mødtes

Niels var den der boede længst væk fra hende. Bodil boede 8 km væk, Anne 6, Lars 3 og Kirsten blev boende i Store Rørbæk  


Skulle hun ikke hjem samme dag overnattede hun måske her

- Sidens top - Forsiden