Isaak Bredesen
ca 1660 - 1726

Brede -

Isaak Bredesen
ca 1660 - 1726
Birthe
ca 1665 - 1752
Vielse: er ikke eftervist
7 børn døbt i Ølstykke, Frederiksborg Amt
Brede Isaacsen Døbt 28. april 1695
Begravet 17. oktober 1779 Ølstykke
Søren Isaacsen Døbt 6. september 1696
Begravet 25. marts 1768 Ølstykke
Gundel Isaacsdatter Døbt 28. august 1698
Begravet 19. februar 1699
Gundel Isaacsdatter Døbt 2. maj 1700
Begravet 2. oktober 1763 Ølstykke
Christen Isaacsen Døbt 11. juni 1702
Død:  melllem 1758 - 1787
Hans Isaacsen Døbt 1. februar 1705
Begravet 8. februar 1705
Jørgen Isaacsen Døbt 8. august 1706
Begravet 24. april 1716

Da Helgas tip-tip-tip-tipoldefar Søren Isaacsen blev døbt i september 1696, så vi, at hans far var Isaak Bredesen. Ved dåben i Ølstykke står der i kirkebogen: "d. 6. sept: bleff Søfren, Isaac Breddesens Søn i Ølstøcke, christnet"

Med hensyn til Isaaks giftermål, så er vi er desværre så langt tilbage i tiden, at det kniber med, at der foreligger kirkebøger, men vi har fundet et muligt giftermål 'hinsides' som man kaldte Hornsherred, når man boede i Ølstykke. Dette giftermål fandt vi i Kyndby den 14. oktober 1694. Ved dette giftermål står der i kirkebogen:

Dom 19 p Trinit, copuleret Isaach Bredesen og Birgete Sørensdaatter

Vi er som skrevet ikke helt sikre på dette giftermål, for hvorfor i alverden skulle Isaak helt til Kyndby for at finden en brud?

Det der taler for at det nok alligevel er det rigtige giftermål vi har fat i er, at den første søn kom til at hedde Brede og den næste kom til at hedde Søren. Det var det mest almindelige på den tid, at opkalde de første børn efter brudeparrets forældre, og Isaaks far har heddet Brede og Birgetes far har heddet Søren

Den næste usikkerhed, der opstod, var at den kvinder der blev gift hed Birgete, men hende der blev begravet, blev begravet som Birthe, men på den anden side, så er det set før, at en der på et tidspunkt blev kaldt Birgete godt senere i livet kunne kaldes  Birthe og omvendt

Isaak og Birthe fik 7 børn i perioden 1695 til 1706. Af disse 7 var det kun de 4 der voksede op

Isaak døde i september 1726. Ved begravelsen i Ølstykke står der i kirkebogen:

D. 25. Sept: blef Isaac Bredesen begrafvet, ætatis 66 

Isaaks kone Birthe døde i oktober 1752, 87 år gammel

Lidt om de 4 børn der voksede op:

Brede fra 1695 blev i juni 1717 gift med Zidtzel Baltzarsdatter og de bosatte sig i Ølstykke. I 1743 har Brede været en tur i Slangerup, eller også har en pige ved navn Inger Nielsdatter tjent i Ølstykke, for i kirkebogen i Slangerup fandt vi Inger Nielsdatters uægte drengebarn døbt Niels og som der står "Blev udlagt til Barnefader Brette Isaaksen fra Ølstøke". Nå tilbage til Ølstykke her døde Bredes 1. kone i marts 1748. Brede blev gift igen i oktober 1748. Denne gang med Marie Jensdatter. Marie døde godt 3 år senere i februar 1752 og Brede blev gift for tredie gang. Denne gang med Karen Larsdatter, der var datter af Helgas 4 og 5 x tipoldefar Lars Hansen fra 1660. Karen var halvsøster til Helgas ane Niels Larsen fra 1698 og hun var enke efter husmand Mogens Pedersen i Udlejre, da hun blev gift. Brede døde i oktober 1779, 85 år gammel og Karen blev begravet som almisselem i maj 1781, 70 år gammel

Søren fra 1696 var Helgas tip-tip-tip-tipoldefar og har sin egen side

Gundel fra 1700 blev i oktober 1726 gift med skrædder Peder Nielsen. De bosatte sig i Ølstykke. Vi har ikke kunnet finde Peder Nielsen begravet, men den 2. oktober 1763 blev "Peder Nielsen Skræders Enke Gundel Isaacsdatter begraven", så Peder var død tidligere

Christen fra 1702 blev i november 1730 gift med Karen Hansdatter, Salig Jens Jensis i "Qvinderup". Karen må være død engang i første halvdel af 1735, for i november 1735 blev Christen trolovet med Inger Lauridsdatter, der også var fra Kvinderup. Hvad der er sket dem herefter, kan vi ikke eftervise, bortset fra at vi har fundet Christen Isaacsens hustru som fadder sidste gang i juni 1758, så det vil sige at de begge har været i live og bosat i Qvinderup på det tidspunkt



Isaak Bredesen var Helgas tip-tip-tip-tip-tipoldefar og boede i Ølstykke

Vi ved ikke hvad Isaak har haft som beskæftigelse

På Isaaks tid regerede Christian V.

Christian V var en rejse- og fartglad konge. Det var ikke rejsernes længde men måden han rejste på der vakte opsigt .

Af rejseruterne sammenholdt med rejsetiderne, samt af forskellige beregninger fremgår det tydeligt, at kongens rejser gik som lyn og torden 

Kongen rejste i almindelighed med stort følge, 100-200 personer var ikke usædvanligt

Han selv og de fornemme hoffolk havde vel deres egne, efter datidens forhold fremragende rejsevogne, men størstedelen af følget ligesom hele bagagen, måtte transporteres på små og skrøbelige bøndervogne, uden nogen form for bekvemmelighed

Hvor mange af disse bøndervogne der er raslet i stykker under disse ture, forlyder der intet om, men nu og da hedder det, at bønderheste styrtede døde til jorden af overanstrengelse under de voldsomme kongerejser 

- Sidens top - Forsiden