Lars Moensen
ca 1700 - 1763

Moens Andersen -

Lars Moensen
ca 1700 - 1763
Karen Knudsdatter
ca 1706 - 1767
Vielse: er ikke eftervist
7 børn døbt i Stenløse, Frederiksborg Amt
Kirsten Larsdatter Født: omk. 1730
Begravet 25. marts 1807 Stenløse
Moen Larsen Født: omk. 1732
Begravet 3. marts 1763 Stenløse
Karen Larsdatter Født: omk. 1735
Begravet 24. april 1795 Stenløse
Anders Larsen Døbt 27. oktober 1737
Begravet 2. august 1739
Birthe Larsdatter Døbt 30. november 1739
Begravet 26. marts 1784 Stenløse
Inger Larsdatter Døbt 13. august 1741
Begravet 3. september 1741
Knud Larsen Døbt 31. juli 1746
Begravet 24. april 1803 Stenløse

Da Helgas tip-tip-tipoldemor Birthe Larsdatter blev døbt i november 1739, så vi at hun var datter af bomand Lars Moensen i Søsum

Da der først foreligger kirkebog i Stenløse fra og med 1736, har vi ikke kunnet finde hverken Lars døbt eller gift i sognet, men vi har fundet 7 børn efter ham i årene 1730 til 1746, heraf døde de 2 som små

Lars blev begravet 6. januar 1763. Ved begravelsen i Stenløse står der i kirkebogen:

Fest: Epiph Lars Moens: Boemand i Søesum. Æt: 63 an 

Lidt om de 5 børn der voksede op:

Kirsten fra 1730 blev i november 1758 gift med bomand Ole Olufsen fra Stenløse, hvor Ole fæsted Niels Nielsens fradømte gård nr 21/23. Ole døde i april 1763, 30 år 6 uger gammel. I september 1763 blev Kirsten gift med ungkarl Ole Andersen, der var søn af 'unge' Anders Madsen på gård nr 4 i Stenløse. Kirsten og Ole Andersen fik en søn Lars i august 1767. Denne søn blev i juli 1800 gift med sin kusine Giertrud Jørgensdatter en søster til Helgas tip-tipoldemor Mette Jørgensdatter. Kirstens mand Ole Andersen døde i januar 1783, 54 år gammel. I november 1783 blev Kirsten gift med den 24 år yngre ungkarl Søren Nielsen, der var søn af bomand Niels Jensen der i april 1776 havde fæstet gård nr 7 i Stenløse som Niels Jørgensen var fradømt. Kirsten døde i marts 1807, 77 år gammel og Søren har vi ikke fulgt videre 

Moen fra 1732 havde fæstet gård nr. 22 i Søsum den 11. september 1760. Gaarden var i 3 længder som behøvede reparation på fæsterens egen bekostning. Moen gav 12 rigsdaler i indfæstning. Han døde ugift i februar 1763 kun 31 år gammel

Karen fra 1735 blev i juni 1762 gift med den 29 år ældre bomand på Brunhøjgård i Søsum Thomas Andersen. De fik knapt 10 måneder sammen før Thomas døde i februar 1763. I oktober samme år blev Karen gift med ungkarl Michel Sørensen. Michel døde i marts 1780, 53 år gammel. I oktober samme år blev Karen gift for tredie gang denne gang med ungkarl Anders Mogensen fra Søsum. Karen døde i april 1795, 60 år gammel og Anders døde i maj 1799, 72 år gammel

Birthe fra 1739 var Helgas tip-tip-tipoldemor og har sin egen side

Knud fra 1746 blev i oktober 1769 gift med Johanne Pedersdatter, der var datter af afdøde husmand Peder Johansen i Søsum. Knud og Johanne bosatte sig på et husmandssted i Søsum. Johanne døde i august 1791, 41 år gammel. I Folketællingen 1801 er Knud registreret som "Inderste, vanvittig, og nyder Almisse af Sognet". Knud døde som almisselem i april 1803, 65 år gammel


Lars Moensen var Helgas tip-tip-tip-tipoldefar og bomand på den gård der ved udskiftningen kom til at hedde Vaarsøgård i Søsum

Vaarsøgård markeret med rødt

I 1724 fæstede Lars Mogensen sin salig fader Mogens Andersens gård nr 21

Gården var vurderet til 7 tønder 5 skæpper
34 fag husrum

Set på Egedal Kommunes hjemmeside:
"I begyndelsen af middelalderen, hvor Roskilde var kongeby og på mange måder landets midtpunkt, voksede trafikken og dermed også betydningen af denne vejforbindelse.
Fra ca. 1325 var Søsum underlagt Knardrup Kloster, der havde en ladegård i byen. Ladegården var et stenhus, der lå på banken, hvor Stiesholm ligger i dag. Bygningerne var muligvis bygget af Hvideslægten, der før klostertiden havde hovedsæde i Knardrup. Hvidedynastiet ville sandsynligvis kontrollere overgangen i Søsum, hvilket har været let ved broen eller vadestedet. Den gamle vejforbindelse fulgte Søsum Bygade fra syd ned ad bakken og langs skrænten gennem Stenpilstræde, over sumpen, op ad Madam Anes Vej forbi ladegården og videre nord eller nordøst.
I middelalderen var der en vandmølle ved overgangen, fordi Spange Bæk løb gennem Søsum til Værebro Å og ikke som i dag til Fuglesø.
Dette er alt sammen fjern fortid, men aktiviteten ved overgangen er baggrunden for byens placering" 

- Sidens top - Forsiden