Hans Jensen
1703 - 1779

Jens Jensen
1656 - 1725
Kirsten Andreasdatter
ca 1664 - 1736
Jens Jensen
ca 1613 -1701
Maren Hansdatter
ca 1620 - 1685
Andreas -

Hans Jensen
1703 - 1779
Giertrud Jørgensdatter
ca 1701 - 1781
gift 16. december 1725 i Ølstykke, Frederiksborg Amt
6 børn døbt i Ølstykke, Frederiksborg Amt
Jens Hansen Døbt 2. maj 1728
Begravet 1. august 1728
Birgitte Hansdatter Døbt 21. august 1729
Begravet 6. januar 1730
Birthe Hansdatter Døbt 27. marts 1731
Begravet 19. juni 1767 Stenløse
Jørgen Hansen Døbt 1. januar 1734
Begravet 8. april 1812 Stenløse
Kirsten Hansdatter Døbt 1. november 1738
Begravet 12. november 1738
Jens Hansen Døbt 1. januar 1741
Begravet 16. juni 1795 Stenløse

Da Helgas tip-tip-tipoldefar Jørgen Hansen blev døbt den 1. januar 1734 så vi, at han var søn af Hans Jensen Skræder i Svedstrup

Hans Jensen var født i juni 1803. Ved hans og tvillingesøsterens dåb i Ølstykke står der i kirkebogen:

Dmca IV post Trinitatis bleffen begge Jens Jensens Børn som vare tvillinger døbte. Det ene som var en Søn blev kaldet Hans og bar Præstequinden hannem til Daaben. Det andet som var en Datter blef  kaldet Else og bar Jens Jensens Søster Margrete hende til Daaben. Faddere: Sr: Hans Pedersen af Kiøbenhafn, Oluf Jensen af Paastrup, Peder Jensen i Ledøye,
Palle Hansen i Catrineberg Mølle, Madtz Nielsen, Jørgen Lauridtzen, Johanne Malthesdatter, Karen Hans Nielsens og Maren Pedersdatter

Den 16 december 1725 blev Hans gift med Giertrud Jørgensdatter. Ved vielsen i Ølstykke står der kort og godt i kirkebogen:

Dmca 3. Adventus Hans Jensen og Giertrud Jørgensdatter

Hans og Giertrud fik 6 børn i årene 1728 til 1741. Af disse 6 var det kun de 3 der voksede op

I 1741 flyttede Hans og Giertrud til gård nr 7 i Stenløse

Hans Jensen døde i januar 1779. Ved hans begravelse i Stenløse den 31. januar står der i kirkebogen:

Dom Septuag Hans Jensen i Steenløse. 76 aar 

Giertrud døde i oktober 1781, 80 år gammel

Lidt om de 3 børn der voksede op:

Birthe fra 1731 blev i oktober 1763 gift. I kirkebogen i Stenløse står der  "Anders Jørgensen, Anders Hansen Underfogedens Sted-Søn i Steenløse og Biirthe Hansdatter, Hans Jens: Boemands Datter i Steenløse" Den 10. marts 1763 havde Anders fæstet gård nr 20/21 i Stenløse efter at Jørgen Bredesen har afstået den på grund af fattigdom og skrøbelighed. Gården var i 4 små længder og i mådelig stand. Anders gav 8 rigsdaler i indfæstning. Birthe døde i forbindelse med fødslen af sit første og eneste barn i juni 1767, 37 år gammel. Anders Jørgensen, der var blevet gift igen, døde i oktober 1773 og blev begravet den 10. oktober, 48 år gammel. 

Jørgen fra 1734 var Helgas tip-tip-tipoldefar og har sin egen side

Jens fra 1741 fæstede sin fars gård den 22. februar 1763. I december 1764 blev han gift med Kirsten Hansdatter. Kirsten døde i april 1783, 40 år gammel. I oktober 1783 blev Jens gift igen. Denne gang med en der også hed Kirsten Hansdatter. Denne Kirsten var 22 år yngre end Jens. Jens døde i juni 1795, 54½ år gammel. Kirsten blev i september 1795 gift med Jens Gudmandsen som videreførte gården. Jens Gudmandsen døde i november 1825, 64 1/4 år gammel, og Kirsten døde i december 1836, 73 år gammel.


Hans Jensen var Helgas  tip-tip-tip-tipoldefar og indtil 1741 husmand og skrædder i Svestrup

I 1741 fæstede Hans Jensen husmand fra Svestrup gård nr 7 i Stenløse som Hans Madsens var frasadt ved dom. Gården var vurderet til 5 tønder 4 skæpper 3 fjerdinkar 1 album hartkorn og var på 25 fag husrum 

Klodgård (gård nr 7) efter udflytningen 1782

Den 22. februar 1763 afstod Hans Jensen -på grund af alder- gård nr. 7 i Stenløse. Gården var i 3 længder, mådelig stand med fuld besætning. Hans afstod gården til sønnen Jens der gav 14 rigsdaler i indfæstning

Klodgård omkring 1900

Gård nr 7, der kom til at hedde Klodgård, var 1 af de 17 gårde der blev udflyttede fra Stenløse omkring 1782

Klodgård omkring 2000

Hans Jensen har været fæstebonde da stavnsbåndet blev indført i 1733, men han flyttede alligevel fra Svestrup til Stenløse i 1741. Måske har Svestrup og Stenløse hørt under samme gods. Muligvis under Kronens gods

Fæstebrev

Hvad var det at være fæstebonde?

At være fæstebonde betød, at man ”lejede” et hus eller en gård med jord af en godsejer. Når man tiltrådte fæstet, blev der udformet en skriftlig kontrakt – et fæstebrev – som fastlagde vilkårene. Fæsteren skulle betale landgilde og yde hoveri til godsejeren, betale skat til staten, holde ejendommen i god stand og dyrke jorden. Og så skulle fæsteren være sit herskab ”hørig og lydig”! Hvis han så overholdt alle disse betingelser, kunne han blive på gården hele sit liv. 

Fæsteprotokol

Gård i slet stand

- Sidens top - Forsiden