Andreas Jensen
1694 - 1773

Jens Jensen
1656 - 1725
Kirsten Andreasdatter
ca 1664 - 1736
Jens Jensen
ca 1613 -1701
Maren Hansdatter
ca 1620 - 1685
Andreas -

Andreas Jensen
1694 - 1773
Sidtze Pederdatter
1705 - 1780 
gift omk. 1728 i Ågerup, Roskilde Amt
6 børn døbt i Ølstykke, Frederiksborg Amt
Else Andreasdatter Døbt 30. april 1730
Begravet 1. juni 1776 Kirkerup
Ole Andreasen Døbt 7. september 1732
Død 27. marts 1817 Slangerup
Magdalene Andreasdatter Døbt 23. januar 1735
Død: er ikke eftervist
Kirsten Andreasdatter Døbt 15. december 1737
Begravet 28. marts 1786
Peder Andreasen Døbt 27. november 1740
Død 9. februar 1820 Ølstykke
Jens Andreasen Døbt 19. september 1745
Begravet 24. april 1746

Andreas Jensen var Helgas tip-tip-tipoldefar i to linier, så da vi havde fat i Peder og Ole var det ikke svært at finde tilbage til Andreas

Han var født  i Udlejre i februar 1694 og døbt i Ølstykke kirke. Om hans dåb står der:

Sexagesima five d. 11. Febr: Andris, unge Jens Jensens Søn i Udleyre. Karen Rasmus Hansens udi Frederiksborg bar det. Faddere: Hans Povelsen, Olle Povelsen, Joen Larsen i Jonstrup Mølle, Karen Knud Jens, Peder Smids Quinde i Ølstøche 

Andreas var gift 2 gange. Første gang den 31. maj 1722 med Else Andersdatter, der var 7 år ældre end Andreas og enke efter Jens Mortensens i Svestrup. I kirkebogen i Ølstykke står der:

Dmca Trinitatis, Andrees Jensen og Else Andersdatter

I dette ægteskab kom der 2 børn , hvoraf datteren Anne kun blev tre år gammel

Else, der var døbt  i Jyllinge 2. januar 1687 og havde været gift med Jens Mortensen i 14 år, døde i maj 1728, 42 år gammel.

Andreas giftede sig med den 9 år yngre Sidtze Pedersdatter fra Ågerup i Sømme herred. Da der ikke er kirkebogsoplysninger i Ågerup i perioden 1709 til 1731, ved vi ikke hvad præsten/degnen har skrevet om deres vielse.

Andreas og Sidtze fik 6 børn sammen i årene 1730 til 1745, heraf døde deres sidste barn Jens 7 måneder gammel

Andreas Jensen døde i februar 1773, om hans begravelse den 21. står der i kirkebogen i Ølstykke: 

Dom Esto Mihi blev Andreas Jensen Fattiges Forstander begraven 79 år gammel

Sidtze døde godt 7 år senere i juni 1780

Lidt om børnene:

Jens fra 1723 var det eneste barn fra første ægteskab. Han blev i december 1748 gift med Karen Jensdatter, der var et barnebarn efter Helgas 4 og 5 x tipoldefar Lars Hansen, som først boede i Sundbylille og senere i Udlejre. Jens Andreasen og Karen Jensdatter fik 2 børn. Jens der var gårdmand på matrikel 8a (formodentlig den gård der kom til at hedde Hyldeland) i Ølstykke døde i januar 1781 og Karen døde i maj 1815

Else fra 1730 blev konfirmeret 17 år gammel i 1747 og blev 15 år senere gift med den 8 år yngre Friderich Christophersen fra Kirkerup syd for Værebro Å . Deres søn Christopher fra 1765 blev gift med enken Karen Pedersdatter af Veksø. Karen Pedersdatter var hans kusine og datter af Peder fra 1740, der var Helgas tip-tipoldefar. Else døde i maj 1776, 46 år gammel og Friderich døde, 70 år gammel, i september 1808 

Ole fra 1732 var Helgas tip-tipoldefar og har sin egen side

Magdalene fra 1735 har vi kun kunnet følge indtil hun blev konfirmeret i 1751

Kirsten fra 1737 blev konfirmeret 17 år gammel i 1754 og blev 10 år senere gift med den jævnaldrende Peder Pedersen, Peder Willumsens søn fra Ølstykke. De bosatte sig i landsbyen Ølstykke, hvor de fik 2 børn, det første da Kirsten var 37 år gammel. Kirsten døde i marts 1786 og Peder i oktober 1800. Peders gård havde matrikel nr. 15a i Ølstykke, den gård der i 1800-tallet hed Møllesten

Peder fra 1740 var Helgas tip-tipoldefar og har sin egen side

Andreas Jensen var gårdmand på gården Egebjerg 

På den tid Andreas havde gården lå den i landsbyen Ølstykke, men blev senere udflyttet til den nordligste jordlod under Ølstykke jorde

Kort over den nordligste jordlod i Ølstykke med gården  Egebjerg

Andreas var Helgas 3 x tipoldefar i to linier

Af Andreas's børn flyttede Else ca 6 km mod syd til Gundsølille i Kirkerup sogn

Ole ca 8 km mod nord til Manderup i Slangerup sogn

Kirsten og Peder forblev i Ølstykke, hvor Peder overtog Egebjerggård efter sin far og Kirsten kom til gården Møllesten

Set i bogen 'Det danske landbrugs historie 1536-1810':
"Landsbyvedtægterne fastsatte direkte regler om, at det var en kollektiv pligt for alle bymændene at hjælpe en anden bymand, der på grund af sygdom eller fattigdom ikke kunne få udført helt nødvendige markarbejder f. eks. hjemkørsel af høsten. Ligeledes var det obligatorisk med hjælp til folk, hvis gård brændte, hvilket skete uhyggelig tit i de tæt sammenbyggede landsbyer med de stråtægte gårde. Efterhånden blev det en af oldermandens pligter, evt. sammen med 4 mænd at syne byens gårde og især deres skorstene og bageovne for brandfarlige mangler"

Et par billeder af markarbejde i 1700-tallet:

Eksempler på indhegning:

- Sidens top - Forsiden