Kirsten Hansdatter
ca 1722 - 1778

Hans -
Anders Jeppesen
1726 - 1797
Kirsten Hansdatter
ca 1722 - 1778
gift 16. november 1760 i Egebjerg, Holbæk Amt
3 børn døbt i Egebjerg, Holbæk Amt
Kirstine Andersdatter Født 16. februar 1761
Begravet 23. januar 1763
Kirstine Andersdatter Født 14. september 1763
Død 31. marts 1837 Nykøbing Sj.
Margrete Andersdatter Født 6. januar 1766
Død: 18. september 1833 Nykøbing Sj.

Haralds tip-tipoldeforældre Kirsten Hansdatter og Anders Jeppesen blev gift den 16. november 1760. Ved vielsen i Egebjerg står der i kirkebogen:

D 24. Febr: blev Enkemand Anders Jeppesen i Braade trolovet med Pigen Kirsten Hansdatter i Egeberg, hans CautionsMænd vare Rasmus Sørensen i Ledstrup og Hans Jensen i Braade.
Copulerede d 16. Novb.

Efter aldersangivelsen  55 år og 9 måderner ved hendes begravelse må hun være født omkring 1722

Kirsten og Anders fik 3 børn i årene 1761 til 1766. Det første barn døde kun 2 år gammelt, og de 2 andre har vi skrevet lidt om på Anders Jeppesens side

Kirsten døde i november 1778. Ved hendes begravelse i Egebjerg står der i kirkebogen:

Anderes Jeppesens Hustrue
D 3 Novb: døde Gaardmand Anders Jeppesen Hustrue af Braade Kirsten Hansdatter og blev begravet d: 8 ditto
Gl 55 aar 9 maad

Anders, der var blevet gift endnu engang, døde i januar 1797, 73 år gammel

Rapporter: Person - Familie - Aner - Efterkommere - Grund


Kirsten Hansdatter var Haralds tip-tipoldemor og efter sit giftermål med enkemanden Anders Jeppesen boede hun resten af sit liv i 
Bråde

Vi ved ikke hvor Kirsten stammer fra. Hun kan ikke eftervises som født i Egebjerg sogn, men hun opholdt sig i Egebjerg i februar 1760, da hun blev trolovet med Anders Jeppesen, som havde mistet sin første hustru i januar 1760

Kirsten blev ved giftermålet stedmor for Jens fra 1752 og Mette fra januar 1760

Da Kirsten døde i 1778 var hendes datter Kirstine 15 år, konfirmeret og sikkert ude at tjene, medens datteren Margrethe kun var 12 år

Det fremgår af godsregnskaberne, at forholdene ikke har været de bedste, og da Anders i 1781 afstod fæstet af gården i Bråde, sad han i stor fattigdom

Fra folketællingen i 1787 ved vi, at begge Kirstens  piger tjente i Egebjerg sogn 

De kom begge senere til Nykøbing, hvor deres videre forløb var meget forskelligt, se mere på Anders Jeppesens side

- Sidens top - Forsiden