Abraham Henrichsen
1733 - 1810

Henrich Abrahamsen
1708 - 1778
Kirstine Geertsdatter
ca 1706 - 1794
Abraham Andersen 1688 - 1725 Trinike Hansdatter ???? - 1763 Geert -

Abraham Henrichsen
(52)
 1733 - 1810
Anna Pedersdatter
ca 1727 - 1807
gift 12. januar 1759 i Hårby, Odense Amt
1 barn døbt i Hårby, Odense Amt
Henrich Abrahamsen Døbt 8. juni 1767
Død 4. maj 1826 Fåborg

Ved Aages tipoldefar Henrich Abrahamsens dåb står der i kirkebogen, at han var søn af Abraham Henrichsen

Abraham Henrichsen var født i oktober 1733. Ved hans dåb i Fåborg står der i kirkebogen:

Tiirsdagen d 6 October om Morgenen Klochen Halfgaaen 8te er Henrich Abramhamsen Svarers lille Søn fød. Dom: 19 post Trinit: dend 11 ejusdem blef Hand Døbt af Hr Jørgen Schmidt, og kaldet Abraham. Hans Christophersens Hustrue paa Dÿreborre bar Barnet. Anna Kirstine Abrahamsdatter gich hos. Fadderne: Peder Erichsen Brod – Morthen Hansen Röe – Peder Jørgensen Mahl

Den 12. januar 1759 blev Abraham gift med Anna Pedersdatter. Ved deres vielse i Hårby står der i kirkebogen:

D: 12 Jan: Viet Abraham fra Faaborg og Anna Pedersd: af Haarbye

Vi har kun fundet 1 barn efter Abraham og Anna. Det var Henrich, Aages tipoldefar, som har sin egen side

Anna døde i januar 1807, 80 år gammel

Abraham døde i december 1810. Ved hans begravelse i Fåborg står der i kirkebogen:

Søndagen den 2. Decbr døde Abraham Henrichsen Drejer i sit 77. Aar. Torsdagen den 6. ejusd begravet. Jordspaakastelsen forestodes Hr Langballe


Rapporter: Person - Familie - Aner - Efterkommere - Grund


Abraham Henrichsen boede i Fåborg var Aages tip-tipoldefar og drejer ved sin død

Ved folketællingen i 1787 var Abraham registreret som "pompemager", boede i Adelgaden sammen med sin kone Anna, sønnen Henrich og sin 90-årige mor

Ved folketællingen i 1801 var Abraham registreret som "dreyer og prangermager" og boede i Adelgaden sammen med sin kone Anna, sønnen Henrich og dennes kone og 2 børn på 8 og 2 år  

Klokketårnet i Lille Taarnstræde

Set på Wikipedia:

"Klokketårnet i Lille Taarnstræde er byens vartegn og er omgivet af velholdte bindingsværkshuse fra 1700-tallet - særligt i det smalle Taarnstræde. Klokketårnet er kun en reminiscens af Sct. Nicolai kirke, byens sognekirke. Efter reformationen fik kong Christian III den tidligere sognekirke, mod at byen fik den store Helligåndskirke, Faaborg Sogn. I 1550'erne omtales kirken som nedrevet med undtagelse af tårnet. Rester af kirken må ligge under brolægningen og husene øst for tårnet. De er ikke set i mange år, og kirkens grundplan er ikke nøjagtig kendt"

- Sidens top - Forsiden