Mette Rasmusdatter
 ca. 1756 - 1812

Rasmus -

Jens Jørgensen
1744 - 1803
Mette Rasmusdatter
 ca. 1756 - 1812
gift 6. november 1783 i Lumby, Odense Amt
4 børn døbt i Lumby, Odense Amt
Elisabeth Jensdatter Døbt 10. oktober 1784
Død 20. marts 1839 Ubberup
Niels Jensen Døbt 24. september 1786
Død 20. november 1854 Lumby
Jørgen Jensen Døbt 11. november 1792
Død 11. januar 1870 Bederslev
Karen Dorthee Jensdatter Født 28. februar 1798
Død 4. maj 1890 Middelfart

Da Aages oldefar Jørgen Jensen blev døbt stod der i kirkebogen, at han var søn af Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter af Lumby

Vi har ikke kunnet finde Mette døbt i Lumby

Den 6. november 1783 blev Mette Rasmusdatter gift. Ved vielsen i Lumby står der i Kirkebogen:

Copuleret Jens Jørgensen og Mette Rasmusdatter af Taarup, d 6. Nov

Mette og Jens fik 4 børn i årene 1784 til 1798. Disse 4 har vi skrevet lidt om på Jens Jørgensens side

Jens Jørgensen døde i april 1803, 65 år gammel

Den 11. juni 1803 blev Mette gift med Mads Rasmussen. I kirkebogen i Lumby står der:

D: 7de Maji 1803 forlangte Ungkarl Mads Rasmussen og Enken efter Jens Jørgensen Mette Rasmusdat: at der skulde lyses for dem.
Forlovere: Jeppe Hansen og Laus Sørensen
Viede d: 11te Junii

Vi har ikke fundet børn efter Mette og Mads, men Mettes alder ved vielsen taget i betragtning, så har de nok heller ikke fået nogen

Mette døde i september 1812. Ved hendes begravelse i Lumby står der i kirkebogen:

Død: 29de Septembr 1812, begravet: 4de Octob 1812, Mette Rasmusdatter Mads Rasmussens Kone af Lÿkegravene ved Lumbÿe, alder: 62

Mads, der var blevet gift igen, døde i marts 1844, 75 år gammel


Mette Rasmusdatter boede i Lumby sogn og var Aages tipoldemor

Ved sin vielse kom Mette fra Taarup

Set på historiskatlas.dk:
"Lumby Torp (Tårup) er nævnt første gang 1423 i Thorpæ. Tårup kommer af thorp, der betyder udflytterbebyggelse"

Mettes datter Karen Dorthee blev gift med en væver . Ved folketællingen i 1787 var han damaskvæver

Set på Wikipedia:
"Damask er fint mønstret stof af silke, uld, bomuld eller hør. Oprindeligt betegnelse på pragtstof fra Damaskus. Benyttes ofte til duge.
Damask er som regel ensfarvet væv, hvor mønsteret kommer frem på matte og blanke flader. Eftersom stoffet bliver vendt, vil mønsteret komme frem modsat. Det bliver derfor ingen egentlig for- og bagside på damask."

På et tidspunkt mellem 1845 og 1850 flyttede Karen Dorthee fra Lumby til Beenshus på Hindsgavls jorde

Set på Wikipedia:
"Hindsgavl Slot er en herregård og tidligere kongsgård og stamhus på en halvø i Vends Herred vest for Middelfart. Den nuværende bygning blev opført i 1784 efter tegninger af Hans Næss"

- Sidens top - Forsiden