Anne Knudsdatter
ca 1682 - 1778

Knud Nielsen Acke
ca 1648 - 1733
Kirsten Madsdatter
ca 1644 - 1736
Jørgen Andersen
1682  - 1732
Anne Knudsdatter
ca 1682 - 1778
Vielse: er ikke eftervist
8 børn døbt i Lumby, Odense Amt
Maren Jørgensdatter Døbt: 11. august 1709
Begravet: 25. juni 1778 Hjadstrup
Clemen Jørgensen Døbt: 18. januar 1711
Begravet: 26. november 1757 Lumby
Anna Jørgensdatter Døbt: 26. december 1712
Begravet: 8. januar 1716
Karen Jørgensdatter Døbt: 14. juli 1715
Død før 26. august 1776 i Allesø
Anna Jørgensdatter Døbt: 3. oktober 1717
Begravet: 3. februar 1750 Hjadstrup
Rasmus Jørgensen Døbt: 14. januar 1720
Død: er ikke eftervist
Dødfødt drengebarn Begravet: 2. september 1722
Kirsten Jørgensdatter Døbt: 19. august 1725
Begravet: 7. juni 1730
Knud Jørgensen Døbt: 19. september 1728
Begravet: 21. juni 1730

Anne Knudsdatters navn fandt vi i et arveskifte dateret den 26. august 1776 efter hendes datterdatter Maren Nielsdatter

Anne blev født i Fremmelev i Lunde sogn omkring 1682, men vi kan ikke se hendes dåb beskrevet, fordi der mangler oplysninger om barnedåb i Lunde i årene 1673-1695 

Anne blev gift med Jørgen Andersen i juni 1708. Ved vielsen i Lunde står der i kirkebogen: 
D: 27 Junii viede Knud Achis Datter i …?? Og 1 Karl af Lumbÿe: Jørgen Andersen

Anne og Jørgen fik 9 børn sammen. Af disse 9 børn voksede de 5 op, og disse 5 har vi skrevet lidt om på Jørgen Andersens side

Jørgen døde kort før jul 1732, 50 år gammel

Kort efter Jørgens død blev Anne i januar 1733 trolovet med Henning Christensen og de blev gift den 14. juni samme år. Ved deres vielse står der i kirkebogen i Lumby:
Dom: 2 post Trin:
Copuleret Henning Christensen og Anne Knudsdatter her i Bÿen

Anne har været 51 år gammel ved brylluppet med  Henning og deres ægteskab var barnløst

Henning Christensen døde i april 1773, 70 år gammel, efter at have været "syg i sin hals" i næsten 1 år

Anne døde i maj 1778.Ved hendes begravelse i Lumby står der i kirkebogen:
D: 20 Maji
Begravet Anna Knudsdatter af Lumbÿe var fød i Fremmelef 1682 var første gang i ægteskab med Jørgen Andersen af Lumbÿe i 25 aar og hafde 9 Børn til sammen, var anden gang i ægteskab med Henning Christensen udi 40 aar. Var den ældste her i Sognet og døde i sin høÿ…?? udi sit 96. aar


Anne Knudsdatter var Aages tip-tip-tip-tipoldemor og  boede i Lumby

Lumby kirke

Det var en lidt bagvendt måde vi fandt frem til Anne på

I et arveskifte efter en ugift ung pige ved navn Maren Nielsdatter stod der at pigens mormor hed Anne Knudsdatter

Denne oplysning kunne ikke umiddelbart bruges til noget, men i samme skifte var også nævnt, at Anne kundsdatter var mormor til Jens Ipsen og han to brødre Jørgen og Hans hvis mor var død tidligere end den unge pige Maren Nielsdatter

Jens Ipsen var Aages tip-tipoldefar, så ved hjælp af arveskiftet efter Maren Nielsdatter fik vi en hel del aner "foræret"

Sønnen Clemen blev i Lumby

Vi har ikke kunnet følge sønnen Rasmus

To af Marens døtre kom til Hjadstrup ca. 8 km fra Lumby

En datter kom til Allesø ca 4 km fra Lumby

- Sidens top - Forsiden