Marie (Maren) Pedersdatter
1739 - 1824

Peder Knudsen
1701 - 1760
Anne Pedersdatter
1706 - 1762
Knud Pedersen
1672 - 1758
Maren Pedersdatter
 1678 - 1740
Peder Pedersen
???? - 1738
Maren Frederiksdatter
 ca 1670 - 1732

Stephan Nielsen
1729 - 1773
Marie (Maren) Pedersdatter
1739 - 1824
gift 11. oktober 1768 i Skeby, Odense Amt
3 børn døbt i Hjadstrup, Odense Amt
Apollona Steffensdatter Døbt 29. januar 1769
Begravet 26. februar 1769
Niels Steffensen Døbt 25. marts 1770
Død 3. september 1828 Hjadstrup
Steffen Steffensen Døbt 21. marts 1773
Død 29. maj 1843 Bederslev

Aages tipoldemor Marie Pedersdatter blev døbt Maren den 20. december 1739 men kaldte sig siden Marie. Ved hendes dåb i Skeby står der i kirkebogen:

Peder Knudsens Maren af Hessum døbt Dom: 4: Advent: 
Testes: Niels Knudsen, Peder Pedersen, Jens Mortensen

Den 11. oktober 1768 blev Marie gift med Stephan Nielsen fra Hjadstrup. Ved deres vielse i Skeby står der i kirkebogen:

Stephan Nielsen af Hiadstrup og Marie Pedersdatter af Hessum copulerede i Schebÿe Kirke den 11. October 1768

Marie og Stephan fik 3 børn i årene 1669 til 1773. Heraf døde det første barn knapt en måned gammel og de 2 andre har vi skrevet lidt om på Stephan Nielsens side

Stephan døde i februar 1773, 43 år gammel og Marie sad tilbage med 2 små børn, og en gård der skulle passes.

Marie blev gift med Rasmus Jensen, men hvornår vielsen fandt sted, ved vi ikke, for der mangler indførsler om vielser i kirkebogen i Hjadstrup for årene 1770 til 1777

Vi har fundet 5 børn efter Marie og Rasmus Jensen i årene 1774 til 1783. Disse 5 skriver vi lidt om længere nede på denne side

Marie døde i marts 1824. Ved hendes begravelse i Hjadstrup står der i kirkebogen:

Død: 26. Marty 1824, begravet: 2. April 1824, Marie Pedersdatter Hessum, Aftægts Gaardmand Rasmus Jensens Kone i Hjadstrup, alder: 84 Aar 

Rasmus Jensen døde i august 1828, 82½ år gammel

Lidt om Marie og Rasmus Jensens 5 børn:

Jens fra 1774 døde formodentlig inden 1778, hvor der igen blev døbt en søn Jens. Vi har dog ikke kunnet eftervise begravelsen af Jens fra 1774

Johanne Catrine fra 1775 har vi ikke kunnet følge

Ane Marie fra 1776 blev i november 1798 gift med ungkarl Jørgen Hansen fra Lunde. I folketællingen 1801 fandt vi Ane Marie på en fæstegård i Øster Lunde sammen med sin mand Jørgen Hansen, Jørgens Hansens mor enken Juliane Hansis, 3 af Jørgens ugifte søskende i alderen 14 til 23 år, Ana Maries og Jørgens datter Ane Kerstine på ca.1 år. Jørgen døde i august 1816, 41 1/6 år gammel som gårdmand af Øster Lunde. I november 1816 blev Ane Marie gift med ungkarl Mads Hellesen fra Hjadstrup. Mads fik gården i Øster Lunde ved giftermålet. Ane Marie døde i august 1848, 72 år gammel og Mads Hellesen døde af alderdom i juni 1867, 85 år gammel

Jens fra 1778 blev i september 1814 gift med enke efter gårdmand Kristen Klausen, Ane Lisbeth Hansdatter af Taarup. Jens fik gården i Taarup ved giftermålet. Jens døde i november 1852, 74 år gammel og Ane Elisabeth døde 4 måneder senere i marts 1853, 68 år gammel

Peder fra 1783 må have overtaget forældrenes gård for i november 1816 blev han som gårdmand gift med Mette Marie Nielsdatter. Mette Marie døde i januar 1831, 35½ år gammel. I september 1831 blev Peder, der var 48 år gammel, gift med den 17½-årige Ane Marie Pedersdatter, der var datter af gårdmand Peder Hellesen i Hjadstrup. Ane Maries farbror Mads Hellesen var gift med hendes mand Peders søster Ane Marie. Peder døde af alderdom i oktober 1866, 83 9/12 år gammel og Ane Marie døde af mavekræft i april 1894, 80 år gammel


Marie Pedersdatter var gårdkone i Hjadstrup på gård nr. 12

Marie var døbt Maren men blev benævnt Marie

Kirken i Skeby hvor Marie blev døbt. Kirken ligger i landsbyen Ørritslev

Marie var Aages tipoldemor

Skeby kirke

Maries søn Niels boede i Hjadstrup

Sønnen Steffen boede i Bederslev

Datteren Ane Marie boede i Øster Lunde

Sønnen Jens boede i Taarup (Lumby sogn)

Sønnen Peder overtog forældrenes gård nr.12 i Hjadstrup 

Hjadstrup kirke hvor Marie blev begravet

- Sidens top - Forsiden